Hvad er draft ?    Af   05. Feb. 04   arkiv

NFL sæsonen synger på sidste vers, og det hele kulminerer med Super Bowl d. 1. februar i Houston. Godt nok er der Pro Bowl ugen efter på Hawaii, men det bliver betragtet mere som et showoff for de spillere, som igennem sæsonen har gjort sig forjent til at spille i den prestigefyldte kamp i Honululu. Således efterlader mandag morgen d. 2. februar (el. d. 8. februar) et stort tomrum for NFL fans. Ingen kamp at se frem til førstkommende søndag, og det er småt med nyhederne i offseason. Men fortvivl ikke helt. Der er NFL draft i slutningen af april, og selvom det ikke giver nogen kampe på tv, er der alligevel masser af læsestof og information, så man kan sætte sig godt ind i de nye spillere inden næste sæson begynder. For de som ikke har fulgt med før eller som ikke ved hvad "draften" er, kommer her en fyldig forklaring.

NFL draften stammer helt tilbage fra 1936, hvor NFL søgte en facon, hvorpå de talentfulde spilere fra college kunne fordeles på en fair måde. Den allerførste spiller der blev drafted var derfor halfbacken Jay Berwanger, som blev valgt af Philadelphia. Draften var hermed en realitet og har siden da været en årlig tilbagevendende begivenhed for det amerikanske folk.

Draften går således ud på, at de nu 32 NFL hold på skift vælger de spillere som har tilmeldt sig årets draft. Draftens rækkefølge bestemes af holdenes placering i den foregående sæson, således at det hold der har klaret sig dårligst, får lov til at vælge som det første hold, og altså potentielt får mulighed for at vælge den bedste collegesspiller det år. Selvom det ikke er en ære at drafte som det første hold, er årets første "pick" altid omgæret at enorm medieopmærksomhed; det er jo den "bedste" collegespiller der bliver valgt. Det er dog ikke altid ensbetydende med at han bliver god i NFL - det må tiden jo vise.

Efter det dårligste hold har valgt går det slag i slag indtil alle 32 hold har valgt en spiller. Når det er sket, starter man forfra og vælger igen en spiller i samme rækkefølge som i første runde. Der draftes i 7 runder, og antallet af drafts afhænger af antallet af ekstra-picks som nogle hold får igennem forskellige tiltag som NFL laver. Således findes der supplerende drafts og derfor er det ikke altid lige at forudsige hvor mange spillere der bliver drafted. Sidste år var det 262 og forrige år 261.

At drafte kan altså lyde meget elementært; alle får et pick i hver runde + nogle hold får et par supplerende. Man kan dog aldrig helt regne med at alle hold drafter en gang i hver runde. Holdene har mulighed for at bytte picks, at hoppe op og ned i draften for at placere sig bedre m.m. Tampa Bay opgav f.eks. første runde picks for at få Jon Gruden for to sæsoner siden. Oakland har derfor haft ekstra picks. I år har New England Baltimore Ravens første runde pick, fordi Ravens ville have Kyle Boller i sidste draft, og for at være sikker på det lavede de en handel med Patriots. Draftrækkefølgen for i år kan ses andetsteds her på sitet.

Kopiert fra http://www.draftday.tk/, Danmarks bedste draftside

 

Til enhver NFL-sæson hører der også en mockdraft.

Jeg har lavet en lille fil som gør det nemmere at lave sin egen mockdraft. Det er en excel-fil, men den burde kunne bruges i ethvert regnearksprogram.

Link til filen: mockdraftfil

 

Her er hvad de siger på draftday.tk om mockdraft

 

Mockdrafts    Af   06. Feb. 04   arkiv

Nogle beskæftiger sig med det året rundt, andre gør det et par måneder før, og så er der dem der venter til sidste øjeblik. Vi taler om at lave en såkaldt "Mock draft".

At lave en Mock draft betyder i sin enkelthed at man forsøger at give et kvalificeret bud på hvordan årets draft vil se ud. I de fleste tilfælde beskæftiger man sig med den vigtige første runde, hvor de bedste og mest kendte spillere bliver drafted. Her kan de fleste komme med et kvalificeret bud, hvis de har sat sig en smule ind i de enkelte holds behov og de enkelte spilleres formåen. Der er dog andre som laver "Mocks" helt ned til og med 7. runde og altså giver et bud på hvordan ca. 260 spillere skal fordele sig hos de enkelte hold. Det er ikke blot svært; det er umuligt. Ofte viser det sig at selv eksperterne på ESPN og NFL skyder helt forbi selv på en første runde mock draft, hvilket simpelthen skyldes, at det kun er coaches og general managers der ved hvilke spillere de lige præcis vil have det givne år.

Alligevel er mockdrafts utrolig populære, og genstand for mange hede diskussioner og debater. Hver fan har sin egen opfattelse af hvad holdet mangler, og det afspejles ofte i mockdraften, selvom ønskevalget ofte kan synes meget urealistisk.

Den gode mockdraft
Den gode mockdraft sammensætter den første runde af draften udfra flere faktorer.

For det første er den ikke farvet af relation til enkelte hold. De farvede fan-briller er taget af og draften bliver lavet så realistisk som overhovedet muligt. Det også selvom konkurrenterne får bedre spillere.

For det andet tager den hensyn til free agents, restricted free agents og salary cap. Det betyder blandt andet der tages hensyn til hvilke spillere hold evt. mister i off-season og hvilke de ikke har mulighed for at re-signe pga. mangel på penge. Men den tager også hensyn til hvilke free agents, der er på markedet. Hold behøver ikke altid drafte efter umiddelbart behov, men kan også skrive kontrakt med free agents.

For det tredje tager den hensyn til mængden på de enkelte positioner. Det kaldes draftens dybde. Er der 5 super gode quarterbacks i draften, vil nogen hold vælge at drafte, positioner der mangler dybde. I år er draften f.eks. meget dyb hvad angår wide receivers, mens den offensive linie (guards og tackles) mangler dybde. Derfor er der rift om f.eks. Robert Gallery og Shawn Andrews.

Sidst men ikke mindst, kan den tage hensyn til trades. Det vil dog typisk være i ugen op til draften at al tale om trades begynder at få indflydelse. Her er det godt at kende de enkelte holds taktik for trades og hvor mange draftpicks de har til rådighed.

Rating af mock
Før draften er det umuligt at rate en mockdraft. Man kan synes den er håbløs, men der vil altid være overraskelser i draftens første runde. Sidste år tog Arizona Cardinals Bryant Johnson med det 17. pick. Ham var der ikke mange, der havde i første runde.

Rating af mockdraft sker ud fra et simpelt pointssystem.

Først gives der 1 point pr. rigtig spiller placeret i den første runde. Har en mockdraft således ramt 20 spillere i første runde, gives der 20 points. De fleste gennemarbejdede mockdrafts har ca. 20-26 rigtige spillere.

Dernæst gives der så igen 2 point pr. rigtig spiller på rigtig draftposition. Rammer mockdraften det første overall pick, gives der så 2 points for det. Rammer den f.eks. det 13. pick med den rigtige spiller gives der også 2 points for det.

Jo større præcision, jo flere points.